At bestige livets trappetrin med EB
Alle går op af livets stige
Ens ben bliver stærkere for hvert trin man tager
Ligesom at træne muskler
Man kan opleve forhindringer på nogle af trinene igennem livet
Men hvornår har I læsere, reflekteret over at det er en stige i bestiger i jeres liv
Hvornår har i mærket trappetrinene
Jeg gik allerede fra barnsben igennem forhindringer ved hvert trappetrin
Jeg fik allerede dengang mærket trinene
Og fundamentet under
Både helbredsmæssigt og i det sociale liv
Mens alle de jævnaldrende i gårdene legede og cyklede
Fik jeg kenskab til udfordringer, forhindringer og begrænsninger ved hvert trin
Jeg fik allerede reflekteret over livets stige i børnehaven
Et eksempel er fra min første børnehave, som ikke ønskede mig gående der
Fordi jeg havde for mange sygedage
Fordi børn ikke måtte røre mig, på grund af fordomme
Fordi pædagogerne synes det var for stort ansvar at passe på mig
Allerede den 4 årig Bahar blev mødt med fordomme og modstand
Jeg kan ikke selv huske det tydeligt
Men jeg har fået fortalt af familien, at mine forældre var blevet tavse og accepterede kendsgerningen
De kunne ikke vide bedre
Og ingen forventede at jeg alligevel ville starte i skole en dag
Men jeg var i den alder blevet stædig og vist en styrke, som smittede af på mine forældre, så de kæmpede for at finde en anden børnehave
Jeg blev i den alder nødt til at kæmpe for at komme op og videre i livet.
Ellers ville mit liv går i stå
Jeg blev allerede i den alder stemplet som forkert
Jeg blev i den alder nødt til at lære, at det ikke er forkert at have en sygdom
Jeg blev i den alder nødt til at finde styrken
Tage ansvar
For at få mine forældre til at kæmpe for min sag
Fordi JEG ville
Jeg ville lege og have det sjovt som andre børn
Jeg ville være normal og perfekt som dem i gårdene
Jeg ville være uskyldig som mine veninder
Men jeg har følt kæmpe skyld gennem trappestigningen
Skyld for at have en sygdom, som ingen kendte til
Skyld for at se anderledes ud
Skyld for at ikke kunne være som de andre
Ved hvert trin på stigen blev jeg mødt med kriser og forhindringer
For hver gang var der højt op til næste trin
En lille bitte miniature menneske som skulle lærer strukturen til at nå næste trin
Med tynde spinkle ben
Rystende ved hvert trin
Jeg ville ønske at være foruden disse kriser
Det er ikke noget at prale af
Men nu hvor jeg har et liv med kriser, så kunne jeg ligeså godt tage lærer af hvert trin
Jeg blev stærkere ved hvert trin
Jeg lærte ved hver krise
Ved hver skuffelse
Ved hver sorg
Ved hver smerte
At blive stærkere til at tage næste trin
For hvert trin fik jeg bevidsthed
Læring
Og visdom
Den bevidsthed, læring og visdom brugte jeg til at komme op til næste trin
Jeg bruger dem stadig
Og vil bruge dem hele livet
For jeg bestiger stadig stigen
Det vigtigste for mig er, at gå gennem krisen, sorgen og smerten for at komme op til næste trin.
For hvis jeg ikke turde at gå gennem dét, så vil jeg være fastlåst på trinet.
Eller gå baglæns
Uden drømme
Uden mål
Uden styrke
Jeg var og er tvunget til selv at tage ansvar
For jeg kan ikke reddes
Ingen vil kunne tage skridtet for mig
Hvis man ikke selv har viljen til næste skridt, så kan man ikke bæres op.
Ingen havde nogen forventninger til mig
Men jeg havde forventninger til mig selv.
Jeg havde og har fortsat håb
Mål og drømme
Jeg fik altid en større bevidsthed om livet
Jeg lærte at være voksen som barn
Jeg lærte at tage ansvar for mit eget liv
Jeg lærte at tage beslutninger
Jeg lærte at være stærk
Jeg lærte at mærke min krop og smerte
Jeg lærte begrænsninger
Jeg lærte hvad håb og drømme betød
Jeg lærte frygt og angst
Jeg lærte livet
Mens alle jævnaldrende legede på legepladsen ude af mit vindue.
Ved hvert trin knoklede jeg for at få anerkendelse
For at få andre til at forstå mig
Knoklede for at bevise andre og mig selv, at jeg godt kan.
Min trappestigning fra 4 års alderen har i dag resulteret i, at jeg er nået resultater, som perfekte mennesker ikke har nået.
Jeg tager stadig hvert trin med rigtig mange flænger, ridser og skrammer på krop og sjælen
Men jeg kommer op!
Opnår en større selvværdi
Støver støvet af og finder min styrke ved hvert mål jeg er nået, til at komme videre op…
Helt alene … Kun med troen fra mine forældre…
Men jeg ønsker ingen andre sjæle, at være alene om dette!!
Ingen kommentarer endnu