Dårligt helbred giver dårlig livskvalitet...

At bestige livets trappetrin med EB

Alle går op af livets stige

Ens ben bliver stærkere for hvert trin man tager

Ligesom at træne muskler

Man kan opleve forhindringer på nogle af trinene igennem livet

Men hvornår har I læsere, reflekteret over at det er en stige i bestiger i jeres liv

Hvornår har i mærket trappetrinene

Jeg gik allerede fra barnsben igennem forhindringer ved hvert trappetrin

Jeg fik allerede dengang mærket trinene

Og fundamentet under

Både helbredsmæssigt og i det sociale liv

Mens alle de jævnaldrende i gårdene legede og cyklede

Fik jeg kenskab til udfordringer, forhindringer og begrænsninger ved hvert trin

Jeg fik allerede reflekteret over livets stige i børnehaven

Et eksempel er fra min første børnehave, som ikke ønskede mig gående der

Fordi jeg havde for mange sygedage

Fordi børn ikke måtte røre mig, på grund af fordomme

Fordi pædagogerne synes det var for stort ansvar at passe på mig

Allerede den 4 årig Bahar blev mødt med fordomme og modstand

Jeg kan ikke selv huske det tydeligt

Men jeg har fået fortalt af familien, at mine forældre var blevet tavse og accepterede kendsgerningen

De kunne ikke vide bedre

Og ingen forventede at jeg alligevel ville starte i skole en dag

Men jeg var i den alder blevet stædig og vist en styrke, som smittede af på mine forældre, så de kæmpede for at finde en anden børnehave

Jeg blev i den alder nødt til at kæmpe for at komme op og videre i livet.

Ellers ville mit liv går i stå

Jeg blev allerede i den alder stemplet som forkert

Jeg blev i den alder nødt til at lære, at det ikke er forkert at have en sygdom

Jeg blev i den alder nødt til at finde styrken

Tage ansvar

For at få mine forældre til at kæmpe for min sag

Fordi JEG ville

Jeg ville lege og have det sjovt som andre børn

Jeg ville være normal og perfekt som dem i gårdene

Jeg ville være uskyldig som mine veninder

Men jeg har følt kæmpe skyld gennem trappestigningen

Skyld for at have en sygdom, som ingen kendte til

Skyld for at se anderledes ud

Skyld for at ikke kunne være som de andre

Ved hvert trin på stigen blev jeg mødt med kriser og forhindringer

For hver gang var der højt op til næste trin

En lille bitte miniature menneske som skulle lærer strukturen til at nå næste trin

Med tynde spinkle ben

Rystende ved hvert trin

Jeg ville ønske at være foruden disse kriser

Det er ikke noget at prale af

Men nu hvor jeg har et liv med kriser, så kunne jeg ligeså godt tage lærer af hvert trin

Jeg blev stærkere ved hvert trin

Jeg lærte ved hver krise

Ved hver skuffelse

Ved hver sorg

Ved hver smerte

At blive stærkere til at tage næste trin

For hvert trin fik jeg bevidsthed

Læring

Og visdom

Den bevidsthed, læring og visdom brugte jeg til at komme op til næste trin

Jeg bruger dem stadig

Og vil bruge dem hele livet

For jeg bestiger stadig stigen

Det vigtigste for mig er, at gå gennem krisen, sorgen og smerten for at komme op til næste trin.

For hvis jeg ikke turde at gå gennem dét, så vil jeg være fastlåst på trinet.

Eller gå baglæns

Uden drømme

Uden mål

Uden styrke

Jeg var og er tvunget til selv at tage ansvar

For jeg kan ikke reddes

Ingen vil kunne tage skridtet for mig

Hvis man ikke selv har viljen til næste skridt, så kan man ikke bæres op.

Ingen havde nogen forventninger til mig

Men jeg havde forventninger til mig selv.

Jeg havde og har fortsat håb

Mål og drømme

Jeg fik altid en større bevidsthed om livet

Jeg lærte at være voksen som barn

Jeg lærte at tage ansvar for mit eget liv

Jeg lærte at tage beslutninger

Jeg lærte at være stærk

Jeg lærte at mærke min krop og smerte

Jeg lærte begrænsninger

Jeg lærte hvad håb og drømme betød

Jeg lærte frygt og angst

Jeg lærte livet

Mens alle jævnaldrende legede på legepladsen ude af mit vindue.

Ved hvert trin knoklede jeg for at få anerkendelse

For at få andre til at forstå mig

Knoklede for at bevise andre og mig selv, at jeg godt kan.

Min trappestigning fra 4 års alderen har i dag resulteret i, at jeg er nået resultater, som perfekte mennesker ikke har nået.

Jeg tager stadig hvert trin med rigtig mange flænger, ridser og skrammer på krop og sjælen

Men jeg kommer op!

Opnår en større selvværdi

Støver støvet af og finder min styrke ved hvert mål jeg er nået, til at komme videre op…

Helt alene … Kun med troen fra mine forældre…

Men jeg ønsker ingen andre sjæle, at være alene om dette!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dårligt helbred giver dårlig livskvalitet...