Først og fremmest ønsker jeg alle studenter og alle nyuddannede stort tillykke med titlen! Jeg har valgt at droppe min blog, men i anledningen af, at det er 10 år siden jeg selv blev student og 5 år siden jeg færdiggjorde min uddannelse som socialrådgiver, har jeg valgt at dele min historie. Jeg har været i tvivl om hvorvidt jeg skal skrive noget ud. Men pt gennemgår jeg en svær tid, som er med til at give mig refleksioner over hvad jeg har opnået. Jeg bliver mere og mere stolt over mig selv! 🙂 Der vil altid være nogle læsere derude som vil tænke ”åh, kom dog videre”, ”slap af, det er bare en uddannelse” eller ”hvorfor føler du den...

Hold op en uge! Alle de ovennævnte ting og en fødselsdag oveni. Eller er det en fødselsdag og de ovennævnte ting oveni… Jeg vil lige pointere, at jeg og dronning Magrethe har virkelig ofret os ved at aflyse vores fødselsdags ceremoni 🙂 (Ironi kan forekomme) Jeg fik også udskudt min længe ventende operation, som var et større nederlag end fødselsdagen. Jeg havde nemlig virkelig arbejdet på, at forberede mig psykisk på en 5 måneders behandling efterfølgende, 3 måneders sygemelding, uimodståelige smerter, stort hudtransplantation af mit lår som skal syes på min hånd, genoptræning og meget andet. Når man forbereder sig på sådan noget ved, at sætte hele sit liv på standby, påvirker det hele ens følelsesregister. Yderligere er jeg bekymret...

Jeg var lige kørt hjemmefra. Min mor og jeg havde spist frokost sammen og hun kom ud og sagde farvel til mig efterfølgende. Jeg kørte på arbejde, uden at vide hvad der sker hjemme. Min mor var nemlig blevet ramt af et hjerteanfald 5 minutter efter jeg var kørt ud af indkørelsen.  Min mor er betegnelsen på styrke. Og den styrke viste hun igen den dag. Hun kæmpede sig til telefonen. Ringede til sin egen læge. Uden at kunne formulere ordene, idet hun ikke kunne føle sin tunge, forstod lægen hurtig hendes situation. Hun bliver bedt om at ligge ned, lukke øjnene og fokusere på sin vejrtrækning. Lægen tilkaldte akut ambulancen som kom med udrykning.  Jeg ved stadig ikke noget....

Alle går op af livets stige Ens ben bliver stærkere for hvert trin man tager Ligesom at træne muskler Man kan opleve forhindringer på nogle af trinene igennem livet Men hvornår har I læsere, reflekteret over at det er en stige i bestiger i jeres liv Hvornår har i mærket trappetrinene Jeg gik allerede fra barnsben igennem forhindringer ved hvert trappetrin Jeg fik allerede dengang mærket trinene Og fundamentet under Både helbredsmæssigt og i det sociale liv Mens alle de jævnaldrende i gårdene legede og cyklede Fik jeg kenskab til udfordringer, forhindringer og begrænsninger ved hvert trin Jeg fik allerede reflekteret over livets stige i børnehaven Et eksempel er fra min første børnehave, som ikke ønskede mig gående der Fordi...

Kære læsere… I dag er det et år siden jeg startede min blog. Jeg er ikke den helt optimale bloggere, som deler og skriver dagligt. Men jeg værdsætter, at I stadig læser og følger med. Jeg har haft en meget stille periode fra sociale medier Mit sociale liv har også gået stille, siden april måned Det er nok ikke det indtryk, jeg giver på de sociale medier Men mit sociale liv er virkelig ikke som det har været. Når jeg så endelig er social, så nyder jeg det med glæde …. Men det er en krig, at indstille sig til dagen. Jeg forbereder mig psykisk dagene op til… Min sygdom fylder en del pt, med masser af følgere Som beskrevet...